|
|
|
9.2 Frister og retsmøder |
|
|
Oversigten viser de frister, der er oprettet i sager, hvor du er involveret, og de retsmøder, som du er indkaldt til. Du kan ved at markere fristen eller retsmødet få vist yderligere oplysninger, f.eks. mødested og tidspunkt.
Ved siden af overskriften er antallet af frister og retsmøder angivet i parentes. Du kan få vist flere frister eller retsmøder ved at trykke på overskriften ”Frister” eller ”Retsmøder”.
Når retten har fastsat en frist, er det vigtigt, at du reagerer inden fristens udløb. Retten kan fastsætte udeblivelsesvirkning for overholdelsen af en frist. Dette indebærer, at hvis fristen udløber, uden at du har foretaget dig det, som retten har pålagt dig, bliver du anset for at være udeblevet. Er du sagsøger, betyder det, at sagen kan afvises. Er du sagsøgt, betyder det, at retten kan dømme dig i overensstemmelse med sagsøgerens påstand.
Hvis du ikke overholder en frist, kan det også betyde, at du afskæres fra at foretage dig bestemte ting, f.eks. at stille spørgsmål til en sagkyndig under sagens forberedelse.
Hvis du svarer digitalt, udløber fristen den pågældende kalenderdag ved midnat. Hvis du er fritaget fra at anvende sagsportalen og derfor svarer på papir, skal retten have dit svar inden kontortids ophør.
|
||
Funktioner i oversigten |
|
|
|
Fra oversigten over dine frister har du mulighed for at gå direkte til at håndtere den pågældende frist ved at markere fristen og vælge ”Håndtér frist”. Du vil derefter blive ført til den relevante handling, som f.eks. kan være at oprette en meddelelse til retten, indlæse et processkrift eller betale retsafgift. Når du har gennemført handlingen, vil fristen blive afbrudt, og retten vil få besked. Retten vil derefter tage stilling til det, du har indleveret. Du kan kun håndtere frister, du selv er ansvarlig for. Markerer du en anden sagsdeltagers frist, er knappen ”Håndtér frist” ikke aktiv. |
|
|
Du åbner en sag fra oversigten enten ved at dobbeltklikke på sagen i oversigten eller ved at markere sagen i oversigten og klikke på ”Åbn sag”. |